Forside Poesi White Christmas?
White Christmas? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 18. december 2009 06:22



Melodi:  Nu tændes tusind julelys….

Nu falder med sin egen fred
Den rene sne så blid,
Hvert barn er ellevild derved,
Nu er det kælketid!

Hvert lille snefnug er unikt
Trods milliarders tal,
Vi sådan har hver vort ansigt
Og hver et jordisk kald!

Det ganske tyst er, når det sner,
Og frostkrystaller små
De funkler glad, ja, nærmest ler,
Når der er sollys på!

Vi har ej Norges højfjelds sne
I dette flade land,
Men den hvidklædte skovallé
Dog også kan gå an!

Vort fuglehus gi´r sparsomt ly
Til vores solsortfugl,
Som vi forkæle vil på ny
Især her op til jul!

”White Christmas” – kommer den i år?
Mirakler stundom sker!
Men uanset hvad end vi får,
Se, nu det lystigt sner!

17.12.09

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)