Det vrimler ind med glade julehilsener, ej mindst fra familier, hvis fortællerglæde og -trang om spændende familienyt,  ej mindst om uskyldige børn og børnebørns meritter, er – traditionen tro - særlig stor på netop denne bevægede (og lidt sentimentale) tid af året.

Tak, tak, kære venner, - vi kvitterer med et tændt julesmil fra vor ringe vrå i Næstved nord.

Halvdelen af vore børnebørn -  i alt 4  -  trives godt mange tusinde kilometer vestpå i Ca., medens den anden halvdel kun er én times kørsel herfra, nemlig i Skovlunde – et dejligt sted, hvor man kan finde rester af gammelt landsbymiljø, der gør sig særligt idyllisk nu ved juletid.

Min kones, Solfrids, fjerne fortid som 5-stjernet dagplejemor er kommet mig, nu hendes eneste ”dagplejebarn”, rigeligt til gode med et service- og forplejningsniveau, som selv amerikanerne ikke kan hamle op med, når de er bedst.  Hun er krumtappen herhjemme, og når der bliver tid til at slænge benene op i sofaen, er hænderne myreflittige med hendes julespecialitet: hæklede, røde julehjerter.  Jeg selv nøjes med at være chef for begejstringen!

Nogle ægtefæller taler ikke så meget sammen.  Vi taler heller ikke ligefrem i munden på hinanden, men er blevet gode til at tie forsonligt sammen ved hjemmets fredelige arne.  Årene har ind imellem været turbulente, men vi befinder os for længst i smult vande, happy!

Her på det sidste har et skriftsted på kun 5 ord fulgt mig:  ”I mænd!  Elsk jeres hustruer…”  (Ef. 5:25).  Det er for de fleste af os en fortløbende proces, men det slår mig, at hvis vi ikke elsker vore koner og først og fremmest dem,  er vi i virkeligheden ikke mænd i ordets sande betydning!

I mine yngre år tog jeg som rejsende ind og ud på hoteller.  Nu er det blevet til hospitaler i stedet som en stille påmindelse om, at vi ikke varer evigt her i verden.  Ordene om ”livets korthed, dødens vished og evighedens længde”  kan jeg nu bedre forholde mig realistisk til, men Gud ske lov med et evangelisk fortegn.  Hospitalerne har i øvrigt været lig med mange særdeles positive oplevelser.  Sidst på Bekkevold Klinikken i Hellerup i beg. af dec.

Hvor vi  gamle skal holde jul?  Vi har nærmest inviteret os selv til Skovlunde, hvad familien dog er godt tjent med.  Vor psykiater-datter derinde har nemlig vagt til kl. 16 juleaften, så min kone bliver den suveræne køkkenchef.  Og Skovlunde er happy!

Jeg skal helst i kirke 1. juledg. ihukommende strofen: :  ”Og man føler sig så vel derved, allerhelst når præknen ikke du´r, thi så får man sig en lille lur!”  -  jn

18.12.09