Forside Nyheder Om selvretfærdighed og rænkespil
Om selvretfærdighed og rænkespil Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 08. august 2009 13:17

Slet ikke så vigtigt, om hun vinder
Slet ikke så vigtigt, om hun vinder.


Vi kan ikke herhjemme vente nogen forståelse hos nogen politikere for Sarah Palin.  Alene den omstændighed, at hun som bibeltro tager afstand fra homoseksuel praksis, er nok til, at selv en avis som Kristeligt Dagblad med en nedgørende undertone fortæller som en belastende nyhed, at Sarahs kirke ”prøver at omvende homoseksuelle” uden selv som avis at bakke Sarah Palins standpunkt op.
 
I TV så man en dansk journalist på ”rov” efter en skandalehistorie om Sarah – noget med utroskab.  Han fandt ikke den historie, han havde håbet på og erklærede med slet skjult skuffelse, at ”hun klarer frisag i denne omgang”.
 
Berlingske Tidendes respekterede Amerika-korrespondent Poul Høi holder sig heller ikke tilbage.  Hvis den og den ”historie” er sand, kan den vælte Sarah Palin, skriver han, uden dog at sandsynliggøre noget som helst. Men hans snavsede fantasi fejler ikke noget.
 
Jeg selv har grund til at tro, at hun er en troende kvinde, der tager sin tro på vor Herre Jesus Kristus alvorlig.  Det er for mig heller ikke om at gøre, at hun vinder valgkampen, hvis hun taber den åndelige kamp.  Det gælder for os alle.  Hvad betyder menneskelig ære og prestige, hvis Herrens navn vanæres?
 
Modstanderes krav om, at Sarah Palin skal fremstå ”ren og dadelfri” er fuld af hykleri.  Hvad de selv bedriver af mørkets gerninger i det skjulte burde afholde dem fra at kaste med sten.  Men sådan er politik ikke.  Politik er rænkespil og hyklerisk selvretfærdighed.
 
En ”kristelig” politiker i Norge blev en gang vred på mig, da jeg udtalte mig i den retning.  Det skulle jeg ikke bryde mig om, for sådan var hun i hvert fald ikke! 
 
Vi kommer dog alle til kort.  Jeg har endnu ikke mødt nogen Herrens tjener, som var fuldkommen.  Har du?  Spørg den mest fuldkomne, du kender, og han el. hun vil ydmygt bøje hovedet og med sorg erkende sin egen kommen til kort.
 
I Amerika lærte jeg at stille spørgsmålet til mennesker:  ”Hvis du stod ved Himlens port og Gud stod dér og spurgte dig:  Hvorfor skulle jeg lukke dig ind?  Hvad ville du svare? -  Forbavsende mange henviste til deres ”gode opførsel”, gode bestræbelser, o.lign.
 
Jeg stillede spørgsmålet under kirkekaffen i søndags.  Jeg blev så glad, da den kvinde, jeg sad ved siden af, svarede:  ”Jeg har ikke andet end Herrens nåde!” – Men ikke alle ”kirketroende” giver et sådant svar og afslører hvor lidt deres ”kirketro” rækker.
 
Hvad er, hånden på hjertet, ditsvar?
 
-jn-

Senest opdateret: Lørdag, 08. august 2009 13:22
 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)