I en kirkehistorisk artikel fra Baptistsamfundet læser jeg netop bl.a. denne lille passus:

” Mange steder i Europa opstår selvstændige grupper, som i nogle lande blev kaldt ’læserne’ – fordi de selv læste deres bibel, som ikke er forbeholdt teologer.”

Dette er en interessant oplysning om troende menneskers personlige forhold til Bibelen i et åndeligt spændingsfelt og i en tid, hvor Bibelen nærmest var forbeholdt teologiske ”giraffer” og ikke kommet ned i øjenhøjde til de kristne græsrødder.  Men det kom den, og de kristne fik så navnet ”læserne”.

Jeg véd, at denne betegnelse gjaldt i gamle dage – endog  i min levetid - de troende i Norge og Sverige.  I Danmark har jeg ikke hørt ordet blive brugt – men det gjorde det måske langt tilbage i tiden.

”Lad os læse i ordet sammen, for der står ”Salig er den, der læser”, sagde engang en ældre, svensk forkynder til os unge, som var samlet en aften.  Hans pointe var, at der var lovet os en speciel velsignelse (”salighed”) ved at lægge øret til Bibelen.  Vi kendte i farten ikke lige det ord, men han viste os, hvor det stod, nemlig i Åb. 1:3, hvor der på dansk dog står ”Salig er den, som oplæser.”

Jeg var ganske ung og ganske ny i troen, men fik fra starten af indpodet betydningen af at disciplinere mig til at blive en god bibellæser.  Ja, det var jo, da jeg søgende og åndelig sulten sad bøjet over en åben Bibel på mit kælderværelse, at jeg kom til troen og fik indre frelsesvished.

Ved et evangelisk møde for mange år siden på Sjælland sad jeg på ”eftermødet” og læste Guds ord med en fin ung mand, der kendte sig kaldet af Herren og ønskede at få det godt med Ham.  Flere år efter mødte jeg ham igen og spurgte:  ”Var det noget bestemt ord, der kom til at betyde noget for dig den aften?”  Han svarede:  ”Ja, du blev ved at understrege Jesus ord ”Det står skrevet” og:  ”Der står atter skrevet.”  Dette response følte jeg var et sundhedstegn, og det glædede mig derfor meget.

Jeg elsker historien, som du måske kender, om den gudfrygtige kvinde, der blev spurgt:  ”Hvordan har du det?” Hun svarede:  ”Lige et øjeblik!”  Og så slog hun op i sin Bibel og svarede:  ”Jo tak, det står der endnu!”

Måtte du og jeg være blandt den slags ”læsere” midt i en tid med ofte sørgelig, apatisk ligegyldighed overfor Guds ord.

-jn-

9.12.09