Transitvers
Melodi: Mit hjerte altid vanker i Jesu føderum…
Beredt jeg er på stunden, Hvor også jeg må bort, Ak, livet er i grunden Mod evigheden kort, Jeg rejser ej som syndfri, Dog ren i Jesu blod, Hans nåde hviler jeg i Med frejdigt rejsemod!
Som genløst sjæl jeg drager Fra denne tåredal, Når Herren mig optager Til Himlens bryllupssal, Monstro min sjæl fornemmer Den tid, jeg skal afsted, Hvor Herren mig forfremmer Til evig salighed?
Før dagen skal oprinde, Om eet jeg endnu be´r: O, lad mig sjæle vinde, Før nedbrudt er mit ler! Som stjerner skal de skinne, *) Som synd´re fandt og vandt, Glemt er hvert sorgfyldt minde, Som dem til jorden bandt!
Jeg fryder mig herneden Som pilgrim på transit Med kurs mod evigheden, Hvor glad jeg ånder frit! Da skal det frigjort runge I sang til Lammets pris Med hjerte og med tunge I Edens paradis! -jn-
*) Dan. 12:3
Bekkevold Klinikken, Hellerup, den 2.12.09
Relevante bibelord:
”Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret!” (2. Tim. 4:8) – ”Du leder mig med dit råd og tager mig siden bort i herlighed!” (Salme 73:24)
”…så er vi ved godt mod og vil hellere vandre bort fra (ordret: ud af) legemet og komme hjem til Herren!” (2. Kor. 5:8) – ”Herren skal frelse mig ind i sit himmelske rige!” 2.Tim.4:18
”Jeg har lyst til at bryde op og være sammen med Kristus, thi det var langt, langt bedre!” (Fil. 1:23) – ”Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af!” (Åb. 14:13)
”Den, som tror på mig, skal leve, om han end dør!” (Joh. 11:25) – ”Men je
|