”Thi Hans usynlige væsen, både Hans evige kraft og Hans guddommelighed,
Har kunnet ses fra verdens skabelse af….så de er uden undskyldning!  (Rom. 1:20)
 
Du sagde, det ingen mening gi´r,
At høre om min Gud,
Ja, ligegyldigt hvad jeg si´r,
Det tåb´ligt ta´r sig  ud!
 
Hver blomst dog tale må til dig
I denne tid hver dag,
Thi du benægte tør vel ej
Dens Skabers velbehag?
 
Du også er til Himlen kaldt,
Gud vil din sjæl kun godt,
Men sjælefjenden har fatalt
Dig gjort til sin robot!
 
Mens som´rens fugle kvidrer glad
Til pris for glædens Gud,
På Ham at tænke du ej gad,
Det gi´r kun hovedbrud!
 
Undskyldninger, mon du dem har?
Når du min Gud modstår,
Hvis Ham dit nej du gi´r som svar,
Det evigt følger får!
 
Ja, uden ord Guds skaberpragt
Har om Hans Guddom talt,
Men hørbart er det ord dig sagt
Om Jesus frem for alt!
 
Du om Hans kors og død har hørt,
Og at det gjaldt for dig,
Hvorfor har det dig ej berørt?
Hvorfor gik du din vej?
 
-jn-