Forside Klummer Under forsoningens velsignelse
Under forsoningens velsignelse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 01. november 2009 13:32


Det var den norske  Frederik Wisløff, som i en af sine dejlige bøger åbnede mine øjne for den praktiske rækkevidde af forsoningen iht Kol. 1:20, hvor der står, at Gud besluttede ”ved Ham (Kristus) at forlige alle ting med sig, hvad enten det er på jorden eller i Himlene…”.


Tanken er, at selv de ting, jeg som et frelst menneske skal håndtere – i forbindelse med mit job, hjem, bilen jeg kører i, tøjet jeg tager på, maden jeg spiser, osv. osv. – er under forsoningens velsignelse.  Har du tænkt på det?  Herren brugte Wisløff til at åbne mine øjne for den sandhed.


Min elskede kone håndterer så mange praktiske ting hele tiden, at det stundom kan tage pusten fra mig.  Snart ordner hun mine fødder, påser at de midlertige slanger på min krop sidder rigtigt, så er hun på farten for ”at handle ind” (som hun siger), så arrangerer hun de smukke efterårs krysantemer i haven, ordner hus og indstiller vaskemaskinen til visse programmer, osv. osv.  Tusinder af ting, men under forsoningens velsignelse.


Jeg rejste engang som eksportsælger med et arkitekttegnet lille møbel, en formspændt stol i dansk bøgetræ, som kunne klappes sammen og tages med under armen.  Den havde jeg mange ”velsignede” oplevelser med i bl.a. Tyskland.  Til mine venner sagde jeg ofte:  ”Har I ikke lyst til at se min ”velsignede” stol?”  Det blev til en munter joke.  En dag sagde en god prædikant-ven:  ”Jørn, er du klar over, at den stol er velsignet, fordi du er velsignet?”  Han havde ret. Tænk at kunne arbejde så jordnært under forsoningens velsignelse.  Et vældigt perspektiv, synes du ikke?


-jn-
31.10.09

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)