Skrevet af Jørn Nielsen
|
Lørdag, 17. oktober 2009 11:29 |
Evig ungdom
Min ånd føles let, men min gang bliver tung, Og hovedets hårfarve gråner, Jeg drømmer om dengang, jeg stadig var ung, Dog alderens støv ej mig skåner!
Derude i forårets pragt er min gang, I flora og fauna er venner, Foryngende er næsten lærkens lovsang, Som livsgnisten stadig antænder!
Det stunder mod pinse, hvis åndskraft er min, I afmagt den rigt sig udfolder, En gave den er just som Guds ”evergreen”, Hvad møje end ald´ren forvolder!
Er livet end kort, det dog ej hører op, Når hjertets livspuls slår ej mere, I Kristus jeg lever, selv når denne krop, Som ”bolig” ej mer kan fungere!
Min kommende grav, se, den har ingen brod! I Frelseren er den forsvundet, Jeg endog kan leve i Ham glad og kåd, Hvor ungdommens vår er genfundet!
-jn-
|