Som kristen begejstres jeg ikke af reportagen i ”Sjællandske” af 10.7.24 om healeren Juri Rosenved Christensen og hans venskab med spøgelser, som han som ”husrenser” kan befri åndsplagede boliger fra.

Eller sagt med hans ord:  ”Alle har sgu ret til at være trygge i eget hjem.”

Og videre:  ”Jeg åbner armene og inviterer spøgelserne til selv at mærke Guds lys, som stråler oppe fra…det er sådan en lykkefølelse at opleve.”  Dermed antydes også en religiøs (men ikke kristelig) dimension. 

Kirkens forjaskede udgangsbøn siger noget om at gå hjem som et frit og tilgivet menneske, men tages næppe alvorligt.  Men blev evangeliet om Kristus som Frelser og Befrier taget alvorligt af den enkelte, ville der ikke yderligere være brug for nogen befrielse af spøgelser.

Jeg benægter ikke eksistensen af spøgelser (ånder), for den slags var der jo mange af både på Jesu tid og  i vor tid., hvor den sande og holdbare befrielse findes i den opstandne Kristus, som jo  proklamerede glædesbudskabet om, at Han ville ”at sætte fortrykte i frihed!” (Luk. 4:18) uden åndemanerhjælp. 

Hvorfor ty til den, når den ægte vare (evangeliet) stadig er indenfor rækkevidde?

Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, 4700 Næstved