Bibelordet i Tit. 3:4-5 handler om spædbørns dåb, påstår mange vidt og bredt.  Dér står:  ”Men da Guds, vor Frelsers, godhed og kærlighed til menneskene blev åbenbaret, frelste Han os, ikke for de retfærdige gerningers skyld, vi havde gjort, men på grund af sin barmhjertighed, ved badet til genfødelse og fornyelse ved Helligånden, som Han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor Frelser…”  Ef. 5:26 taler om det samme, nemlig om ”vandbadet ved ordet”.

Dette ”bad til genfødelse” er lig med dåb, siges der.  Men at blive ”genfødt” eller ”født på ny” sker ikke ved noget dåbsritual, men ved personlig modtagelse af evangeliets ord.  Læs:  ”Genfødte som I er, ikke af forkrænkelig, men af uforkrænkelig sæd, ved Guds levende og blivende ord…” (1. Pet. 1:23) og apostlen føjer til:  ”Dette er det ord, der er blevet forkyndt jer i evangeliet.”  (v. 25).

Dåben har selvsagt sin plads i DNT, men udvirker ikke en ny fødsel (hvorom Jesus talte i i Joh. 3).  Dåben i DNT var en ofte dramatisk tilkendegivelse af troens valg i fuld offentlighed som vidnesbyrd om, at dette trosvalg var alvorligt ment, koste hvad det end ville. 

Jeg har principielt ikke noget imod ”barnedåb”, hvis blot den ikke gøres til spædbarnets åndelige genfødelse ind i til Guds rige, som barnet allerede tilhører iflg. Jesus egne ord:  ”Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre, thi Guds rige hører sådanne til!”  Og som Spurgeon engang sagde:  ”Du kan læse det ord forfra og bagfra, men du finder intet vand i det ord, kun Jesus!”

I det tyske dåbsritual døbes barnet til Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og det er en bedre oversættelse af det tilsvarende græske forholdsord ”eis”, for det er det ord, der bruges i Mt. 28:19 (og ikke ”i” – græsk ”en”)

Hvis blot kirken ville handle lydigt på det ord, ville ordet om at lade de små børn komme til Jesus blive til stor velsignelse.  Jeg kom selv til Jesus som spæd, båret på bønnens arme, og da jeg senere tog imod Jesus som min Frelser (efter et meget syndigt liv som dreng), lod jeg mig døbe for dermed at sige til al verden:  ”Jeg har valgt side nu for tid og evighed!” . 

”Er du præst?”, har mange spurgt mig.  Om du vil Ja, for Luther forkyndte jo det almindelige præstedømme (se også 1. Pet. 2:9), og så længe jeg forkynder evangeliet, er jeg ligeså meget præst som de ”rigtige” kjoleklædte præster med messehagel. 

Jeg husker , Billy Graham råbte med stor lidenskab i Amsterdam i 1972 til kristne ledere:  ”Hvad I end er, - pastor, søndagsskoleleder, menighedstjener (diakon), korleder, etc.:  ”Gør en evangeliets gerning!”  (2.Tim. 4:5).  De ord har brændt sig fast i mit genfødte hjerte.  -  10.7.24 - jn