Mel.: Et trofast hjerte, Herre kær… (DDS 679)
Hvis Herren elsker dig så højt, hvorfor forbli´ Hans fjende? Dit liv bli´r både surt og drøjt, når i dig dybest inde trods gudsfrygts skin og falsk glamour du har en gudsfjendsk, ond natur, som aldrig vil forsvinde! Thi du dig selv ej frelse kan, det kan ej andre heller, det kun i Jesus Krist går an, Hans navn alene tæller! Hans død for synd´re gælder dig, der er ej anden frelsesvej, det Bib´len sandt udmelder! Gud gi´r os den forsonings fred som kun i Jesus findes, ja, Han er al vor salighed, ved nadv´ren vi det mindes! Mens Ham du trodsigt viser bort, selv kommer du en dag til kort, du sådan vil forblindes!
Som den Opstandne fra al død Han levende dig møder, ret hvor du er i al din nød, og hvor dit hjerte bløder, omvendelse fat mod dertil, thi Herrens Ånd dig bistå vil, Han, som dig ej bortstøder! (Joh. 6:37) 9.7.24 - jn
|