Nogle ynder at sige:  ”Jeg lever i nu´et!” hvilket dog aldrig rigtigt har sagt mig noget, hvis der her er tale om et materielt liv uden evighedspespektiv.

Men der findes et herligt, evangelisk her og ”nu” for syndere, der har al deres redning i Kristi evangeliums evigt forløsende og frelsende nu. (Rom.1:16)

Dette befriende ”nu” fra Rom. 8:1 påmindes jeg ofte om.  Sådan lyder dets rene og klare fanfare:  ”Så er der da NU ingen fordømmelse for dem, der er i Kristus Jesus!”  

 Fordømmelsens ”nu” vil Satan dog binde mig til med alskens selvanklage , men min frifindelse i Kristus ”neutraliserer” al fordømmelse i Jesu frelsende, magtfulde navn og i korsets evangelium. Dette ”nu” kan den Kristus-troende sjæl hver morgen vågne op til og med morgengryets og evangeliets nyvaskede ansigt stå op til en ny dag. 

Forskellen på de 2 slags nu´er som forskellen mellem himmel og helvede.

Lad Kristi Ånd i et nyt glimt over en åben Bibel hver især vise os dette, thi da bliver Romerbrevets 8. kapitel til en ”frihedens lovsang”, som den også er blevet kaldt.

Herom vil Ånden så gerne undervise os, men herom er det ikke altid let at tale med mine kirkelige trosfæller, som godt nok ”kan” en masse om ”kristendom” og dens trosbekendelse, men uden et selvoplevet og prosaisk vidnesbyrd om frelsen i Kristus.

Jeg tror ikke på noget letkøbt ”kvantaspring” fra Rom. 7 til i Rom. 8 (de 2 kapitler burde ikke være adskilte), thi vi har i jordelivet stadig ”syndens lov” (tyngdelov) i os, men samtidig også ”livets Ånds lov” (den nye tyngdelov!) i Kristus.  Denne dobbeltstilling er alle troende fælles om, og hvem er ikke smerteligt kendt dermed ?

Men tak og lov!  Det går det an i Kristus og ved troen på Ham at leve i evangeliets ”nu” med Åndens stadige fornyelse og bistand,  som er den guddommelige ”modvægt” i Kristus til den iboende ”syndens og dødens lov”.  27.6.24 - jn