Mel.:  Du, som går ud fra den levende Gud…  (DDS 291)

I den Opstandne jeg fik med Ham plads  (Ef. 2:6)

højt over ondskabens magter,

til dem ej mer jeg nu fastlænket er,

som frelst i Ham jeg mig agter,

Han Himlens herlighed til mig vandt

og Helligånden jeg fik som pant!

Trods syndens dom stadigvæk den sig ter,

dog er dens kraft overvundet,

thi Ånden i mig er da redebon

gør hvad jeg selv har ej kunnet,

sådan et liv jeg i Kristus har,

andet er ej evangeliets svar!

Følelser ofte dig spiller et puds,

men du på dem må ej bygge,

dér hvor alt brast, Kristus-klippen står fast,

o, lad dig dette betrygge,

korsets ”fuldbragt!” af Ham selv er sagt,

ja, på dens sejr giv du derfor agt!

Lad dig forankre i Golgatas værk,

lad dens forsoning dig glæde,

find i al sorg Ham som tilflugt og borg,

det vil som kristen dig klæde,

i verdens sorger kun findes død,

i Ham er ene troshvilen sød!

17.6.24 - jn