- men forklædte velsignelser!

”Jørn, du kommer ingen vegne”!  Sagde en trofast besøgsven, som ofte taler om den kirkelige kulturkristendom, jeg er op imod. Han har ret.

Overfor den religiøse verden (fx vor statskirke) undgås ikke fiaskoer, men var ikke også Jesus en fiasko?  Eller Paulus? Eller alle profeterne? Hvad med Jeremias?  Fiaskoens banesår hos Jesus brugte Gud  til frelse og lægedom for os fortabte iflg. 1. Pet. 2:24:  ”Vi fik lægedom ved Hans sår!”  

Paulus´ fysiske sår skyldtes ikke primær romerne, men den jødiske, selvretfærdige gejstlighed.  Det var først til allersidst, påtvungne omstændigheder førte ham til martyrdøden i Rom, hvor han selv ønskede hen for også dér at vidne om Jesus. Hvor bli´r mon dit og mit sidste vidnesbyrd? De dyrebare sjæle, Herren gav mig at føre til Ham (Joh. 1:42), i ind- og udland, har typisk ikke været religiøse kirkegængere el. ”kulturkristne”, men ungdom uden noget specielt religiøst tilhørsforhold.

Under mine hospitalsophold fandt jeg ikke åndeligt gehør hos sygehuspræsterne, - den var ofte bedre hos sygeplejersker, sygeplejerskeelever, diverse hjælpere, rengøringspersonale, ja endog hos lægestuderende, hvor fremmede de end måtte være for evangeliet.

Min verdslige avisredaktion har stillet mig relevante spørgsmål og tager forunderligt nok godt imod mig som kristen.  Ad den vej fører Gud mig måske dér ud, hvor kirken ikke kommer.   Samme ”bevægelsesfrihed” tror jeg andre genfødte kristne oplever hver deres måde, thi vidne må vi!

Kristi efterfølgere har ingen stjernestatus, men kaldes til at bære Hans forsmædelse (Hebr. 13:13) og opnår kun lidt her i verden.  Og alligevel vil de ikke bytte med nogen jordisk konge.  For det hele ender jo såre godt i evighedens pålidelige regnskab.  Tak og lov!-  26.4.24 - jn