Forside Poesi Længslen efter gamle tiders vækkelse
Længslen efter gamle tiders vækkelse Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 26. marts 2024 10:33

Melodi:  Det koster ej for megen strid…  (DDS 669)


Guds dyre ord har trange kår,

når frafaldstider hærger kristenheden,

som med sit gudsfrygts skin slet ej formår

at være vækkerrøst på jord herneden,

med livets ord opvæk os, Gud, igen,

./. før vi dør hen! ./.


Guds ord dog selv ej bundet er, (2. Tim. 2:9)

hvor meget end vi føler os i lænker,

tømt er i Ham ej Hans velsignelser,

hvor frydefuldt, når vi på disse tænker!

I denne stilling lyk´lig jeg mig ser,

./. hvad end der sker! ./.


Dog har vi bedre dage kendt,

da Åndens vejr og pinsevinden blæste,

må ej de tider være færdig endt,

det håb vi heller vil i sindet fæste,

så Åndens banner mod alt ondskabs spil  (Es. 59:19)

./.  Gud rejse vil! ./.


Os Satan nok anklage vil

med argumenter vi ej kan modsige,

men Kristi blod vi vil os klynge til,

thi han for dette vidnesbyrd må vige  (Åb. 12:11),

brug som Guds fulde rustning det med flid

./. i troens strid!  ./.


Vi hjertets knæ vil bøje ned

for Herren inde bag de lukked´ døre,

Han nåde give til at blive ved,

thi Han i rette tid vil os bønhøre,

ja, gerne før i hast vi rykkes bort,

./.  den tid er kort!  ./.  

5.1.24 - jn


 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)