Forside Poesi Da døden i Kristus døde!
Da døden i Kristus døde! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 26. marts 2024 10:29

Mel.:  Bryd frem mit hjertet trang at lindre…  (DDS  508)


Min død jeg kalder død ej længer,

den er for mig tilintetgjort, (2. Tim. 1:10)

den trøst min sjæl i Kristus trænger,

som vind alt andet vejres bort!

I Kristus, dødens overvinder,

al frygt og gru for den forsvinder!


Med verdens trøst jeg aldrig bytter,

thi den ej rækker særligt langt,

til den Opstandne jeg mig knytter,

jeg kun hos Ham ej har det trangt,

jeg del har i den påskemorgen,

hvor al min frelse er forborgen!


I Ham jeg har det testamente,

som ved Hans blod edfæstet er,

jeg roligt kan da på Ham vente,

indtil en engel hjem mig bæ´r!

Ved aftenstide allerede,

Han lyst det gør for mig hernede!  (Zak. 14:7)


Om Satan vredt imod os fnyser,

i troen vi ham modstå kan,

for ham vi derfor ikke gyser,

ved Lammets blod besejres han!  (Åb. 12:11)

Guds rustning vi da os iklæder

og under fode snart ham træder!  (Rom. 16:20)


Jeg snart farvel til verden siger,

men endnu bli´r jeg her en stund,

sig Himlen åbner, jorden viger,

thi her jeg er en pilgrim kun,

mit hjemland er, hvor ingen skyer

mig nogensinde mer forstyrrer!

11.1.24 - jn


 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)