Spørgsmål:  Hvordan ser du på nytteværdien af som kristen at tage på sight-seeing i Israel?



Svar:  Eftersom jeg aldrig selv har været i Israel, er jeg måske ikke den rigtige person at rette spørgsmålet til.  Gennem mine daglige, opbyggelige ”ture” i Bibelen, jødernes fædrelandshistorie i fortid, nutid og fremtid, er jeg dog i Ånden hele tiden i Israel.



Men jeg er overbevist om, at de, som har besøgt de gamle, bibelske steder under en kyndig og bibeltro rejseleders hjælp og vejledning, er blevet både inspireret og opbygget.  Vi betræder altid med en særlig pietetsfølelse den jord, hvor kendte, historiske personer har sat sine spor.  Det gælder frem for alt verdenshistoriens suveræne hovedperson, Menneskesønnen og Guds Søn, vor Herre Jesus Kristus.



Et sådant besøg i Hans fødeland, fuldt af pejlemærker for Hans tjeneste på jorden, vil netop understrege for Hans efterfølgere, at Bibelen ikke er ”kløgtigt opdigtede fabler” (2. Pet. 1:16), som vi naivt tror på, men dokumenteret historie.  Personligt finder jeg det både fascinerende og inspirerende, at vor Gud er historiens Gud, og at Israel er en væsentlig del af Hans guddommelige ”blueprint” i en verden, som trods mange planer og projekter i virkeligheden er pessimistisk og planløs, når det gælder fremtiden.



Jeg har som sagt ikke været i Israel, men hvis jeg fik anledning til at besøge landet, ville jeg især have 2 ønsker:  At meditere i stilhed i Judæa ørken og opsøge nogle af de minoritetsgrupper, som jeg ved findes, af jøder og arabere, som på forsoningens grund, ved Kristi kors, har fundet sammen som frelste syndere i tilbedelse af Golgatas og påskemorgens Frelser og Helt.  Det må være vidunderlig sammen med sådanne trosfæller at opleve i praksis sandheden af det ord, der fortæller, at ”Han er vor fred, Han, som gjorde begge parter til eet og nedrev det gærde, som skiller, nemlig fjendskabet (Efes. 2:14) ….og bringe begge parter, forenede i eet legeme, forligelse med Gud ved korset, da Han ved dette dræbte fjendskabet.”  (v.16).



Men når alt dette er sagt, er det nok vigtigere, ja altafgørende at følge Herren, der hvor Hans vej går i dag fremfor at følge Ham der, hvor Han gik for 2000 år siden.  Strengt taget har Han ikke bedt os om at tage på ture til Israel, hvor inspirerende disse end måtte være, thi Hans befaling lød jo: ”Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen!”  (Mk. 16:15).



Dette er ingen romantisk turistrejse, men del af åndskampens blodige alvor.  Herren er nok ikke så interesseret i at vi ensidigt opsøger Hans mindesmærker, men hellere at vi efterlader vore egne mindesmærker der, hvor evangeliet ikke har været forkyndt (2. Kor. 10:16,  Rom. 15:20).



Det var for den sag, Paulus bøjede sine knæ (Efes. 3:14)