Forside Poesi Troens forankring i Kristus alene
Troens forankring i Kristus alene Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 26. marts 2024 10:17

Melodi:  Himlenes Himle fortælle din ære…  (DDS 392)


Ej kan på følelser troen du bygge,

thi de dig ofte vil spille et puds,

Kristus som Klippe kan kun dig betrygge,

byg på Guds ord, ikke stemningers rus!


Prøv ej fra Himlen Ham ned til dig hente

eller fra afgrunden hente Ham hid,  (Rom. 10:6-8)

mere end ordet du må ej forvente,

find du Ham dér, slå til andet ej lid!


I kød og blod kan ej hjælpen du finde

men fast i troen mod Satan hold stand,

ved Kristi blod skal du over ham vinde,  (Åb. 12:11)

thi ved dets kraft han ej skade dig kan!


Ånden vil skærpe dit nye livs sanser,

så du kan vide, hvad Herren dig vil,

svag i dig selv du i Ham dig forskanser,

thi du Guds Søn dig i tro vender til!


I Kristi nåde, ej i egne dyder,

lad i Hans frihed os sammen stå fast!

Thi andet liv dig i sandhed ej fryder,

i nådens arme du derfor dig kast!

13.2.24 - jn


 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)