Jeg har ved min seng en sød lille radio med alle nyhederne, men også med megen tomhed og gudløs larm, som dog heldigvis udkonkurreres af en anden velsignet nyhedsformidler ved min seng, dvs.  Bibelen.

Min ”søde” lille radio skal jævnligt oplades, medens Bibelen allerede er opladet.  Sagt med dens egne ord:  ”Den ganske Skrift er indåndet af Gud (2. Tim. 3:16, gl.ovs.) og skal ikke på ny indåndes.  Den lærde, svenske teolog, Hugo Odeberg, sagde engang under et besøg i Danmark:  

”Det ord, der her er brugt i grundteksten, betyder, at den hellige Skrift ikke blot er indåndet af Gud, men den ånder også på os!”  Selvfølgelig forudsat, at vi lader os beånde af den ved dag for dag.  Det sker ved Åndens trofaste bistand, hvad Han er mere end redebon til.

Jeg lytter til radioen og følger med i, hvordan vort land og en verden styres, som er overvejende pessimistisk. Men tak og lov, en kristen, født af ordet (Jak. 1:18), befinder sig hver gry på grønne vange, (Sl. 23:2) ”og det græs visner aldrig”, sagde engang vor datter, Connie, som lille. 

At lade sig beånde af ordet er noget andet end at bruge Bibelen i ny og næ, fx om søndagen, hvor bibeltekster oplæses i kirken iht. en lovbefalet  ”tekstrække” af en kjoleklædt gejstlig.  At omgås Bibelen med hjortens tørst efter rindende vand (Sl. 42:2) er at lade sig ”beånde” af Guds ord, som udgår (ikke udgik) af Hans mund.  Mt. 4:4.Jesu øjne hvilede jo på ”bogrullen” (Hebr. 10:7).  Dér hviler også vi.  8/2/24 jn