Forside Artikler ”På den tid begyndte man at påkalde Herrens navn.” (1. Mos. 4:26)
”På den tid begyndte man at påkalde Herrens navn.” (1. Mos. 4:26) Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 26. marts 2024 09:46

Fra barnsben lærte jeg, at grundlæggende lærdomme har sit udgangspunkt i 1. Mosebog.  Fx om Gud som lyset i mørke (2. Kor. 4:6).

Men også om syndens magt og åndelig vækkelse i en ond tid læser vi  fx i 1. Mos. 4 i forlængelse af Kains videre, onde livsforløb - , men, tak og lov,  ”på den tid begyndte man at påkalde Herrens navn”. 

 ”Herren” hedder med konsonanterne ”JHVH” ”Jahve” eller ”Jehova”, - men hvad der er det rigtige, véd vi ikke.  I vor bibel er det HERREN.

Det er dog ikke udtalen, der menes, men den rigtige person.  I USA kan de ikke udtale mit navn, men det er fint nok, hvis det blot er mig, der menes.

Budskabet i 1. Mos. 4:26 er, at også i vor onde, nødstedte tid kan vi påkalde Herrens navn.  Selvom der intet sker (som fx på Jeremias´ tid), skal vi ikke resignere. Thi lige nu kalder Ånden på den enkelte (Ef. 5:14).  

Påkaldelsen i 4. Mos. 4:26 af Herrens navn efterfulgtes (i kap. 5) af generationer, som under et blev kaldt ”Guds Sønner” (6:2), hvorefter der kom et nyt frafald.  Sådan har historien vekslet mellem åndelige vækkelser (også i Danmark) og frafald i verdsligt oprør mod Gud i gudsfrygtens skin.

Hvor står du og jeg?  Hvis kirken kun er en frafalden ”kulturkirke”, er det fordi kirken selv har valgt det.  Men du og jeg behøver ikke at være det.

Herren henvender sig til den enkelte (Åb. 3:20) også midt i (eller især i) en Laodikea-tid.  Hos andre forfulgte kristne i d. 3.verden kan det være en Filadelfia-tid (Åb. 3:7-13).  Men det kan det også være for dig og mig.

Derfor har du og jeg ingen undskyldning for at være Laodikea-kristne. Valget er vækkelse eller undergang.  -  12.2.24 - jn


 
Copyright © 2025 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)