Forside Artikler Forløsningen ved Kristi blod
Forløsningen ved Kristi blod Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 26. marts 2024 09:37

Jeg synger ikke udelukkende Brorsons salmer, men også mange andre, der ånder af den samme korsets nåde. Min yndlingssalme er i disse dage Frederik Wisløffs  vidunderlige salme nr. 255 på fire vers i den norske ”Sangboken”.  O, syng den med mig!  Det første vers lyder sådan:


Gud være lovet, min sjel er frelst

i kraft av blodet, av blodet!

nu kan du byde meg hva som helst,

jeg velger blodet!

Min sorte drakt er blitt snehvit skrud,

og jeg står hellig og ren for Gud,

i kraft af blodet, av blodet!


Min morfar citerede på sit dødsleje disse ord fra en Brorson-salme  (DDS 512):  I Jesu blodestrømme sænker jeg mig i, og få øjeblikke efter gik han ind i evigheden.  Et sådant dødsleje kunne jeg selv gerne ønske.


I mine uomvendte dage som dreng fandt jeg de helliges tale om blodet direkte frastødende, men dog kun indtil jeg indså, at kun Kristi blod kunne frelse og forløse mig.  Den nåde er mig i dag dyrebar som aldrig før.


Rich. Wurmbrandt, den lutherske præst i Rumænien, som led meget ondt for Kristi skyld i rumænsk fængsel (i kommunismens tid) fortalte i København om en kvdl. medfange, som var tilbudt frihed, hvis hun ville fornægte sin tro.  ”Det vil jeg godt”, havde hun svaret, ”hvis I kan tilbyde mig en højere pris, end den, der allerede er betalt for mig!” – ”Hvilken pris?” blev hun spurgt.  Hendes herlige svar var:  ”Kristi dyrebare blod!”


Ja, sandelig, det er også den pris, der er betalt for min fortabte sjæl, og den har løskøbt mig fra det gamle liv og fra de nedarvede dårligdomme i min skrøbelige slægt (1. Pet. 1:18-19). Forløsningen ved Kristi blod er Bibelens røde tråd.  Fjerner du den, har du ikke mere nogen Bibel og ikke nogen frelse. 4/12.23 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)