Mel.: Gør døren høj, gør porten vid... (DDS 84)
Fred blev forkyndt hin nat på jord med englens frydefulde ord, med højtid fyldte freden dem, som kom til Jesu krybbehjem!
Den fred står stadigvæk ved magt, som gi´r på evangeliet agt, dets ord kan i os fryd formå i både slot og fjernest vrå!
Men hvorfor har ej verden fred? Hvorfor kom hadet i dens sted? Det er fordi vi ej gi´r rum for fredens evangelium!
Hin julenat kom fred herned, men ak, den varede ej ved, den blev forkastet af den jord, som trodsigt modstod frelsens ord!
Men evangeliet trænger ind til hvert et åbent, ydmygt sind, der fredens fyrste ta´r imod, som kom af Davids slægt og rod!
Uroligt hjertet er, indtil vi Frelseren modtage vil, om verden Jesus end modstår, o, tro Ham og Hans fred du får! 19.11.23 - jn
|