Mel.:  Mit hjerte altid vanker…  (DDS 125)

Godt er det disse dage

at sig bevæge did,

hvor Gud langt, langt tilbage

til den bestemte tid

i Jesus lod sig føde

som menneske og Gud

for syndere at møde

med frelsens glædesbud!

Ham verden ringeagted´

og har det altid gjort,

skønt Han alene magted´

dens synd at tage bort,

jeg sådan ej Ham ænsed´,

hvis ej Han først mig fandt,

min synd Ham ej begrænsed´,

da til sig Han mig vandt!

Jeg var som alle andre,

fortabt, formørket, blind,

hvor jeg kun ville vandre

oprørsk udi mit sind,

som Satan til sig lænked´,

til Herren suverænt

sin nåde mig betænked´

aldeles ufortjent!

I synd jeg blev undfanget (Sl. 51:7)

med arvelige brist,

som ej mit liv har pranget,

indtil vor Herre Krist

som Hyrden mig opsøgte

som det fortabte får,

så jeg ej mer skal frygte

fortabelsens alvor!

19.12.23 - jn