Forside Poesi Varm hygge
Varm hygge Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 15. oktober 2009 13:15

Varm hygge

Vemodigt er den tid snart inde,
Hvor de små fugle skutter sig
Og håber brød hos os at finde,
Når til vort hus de finder vej.

Da genta´r sig den friluftsscene,
Som barnligt jeg storfrydes ved,
Hvor jeg fra vinduet alene,
Beundrer fuglens nøjsomhed.

Solsortens fløjtesang fra våren
Gengælder gerne vi med flid,
Mens som en kærlig pligt hver morgen
Vi passer deres fodretid.

Der spås i år iskolde dage,
Som går igennem marv og ben,
Vort guf skal ekstra godt da smage
Vor kære, lille øjesten.

Til mørkets tid vi os bereder,
Mens koldt det blæser op fra øst,
Varm hygge vores solsort spreder
Som næsten en guddom´lig trøst!

15.10.09

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)