Forside Salmer Frigjort i Kristus
Frigjort i Kristus Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 26. marts 2024 08:44

Mel.:  Gør døren høj…  (DDS 84)


Jeg er i Kristus fri og glad,

thi sådan er mit nye kvad,

ja, denne sang kom i min mund

med fødderne på Klippegrund!


I Åndens frihed det går an,

hvad ellers jeg umuligt kan,

Han for og i mig klart jeg så,

hvad kun i Ham jeg kan opnå!


Men syndens gift, som bor i mig,

dens fjendskab ej forandrer sig,

Men Kristi nåde større er,

det troen fatter mer og mer!


Fri for al stræben og al mas

det i vor Herre Krist bortta´s,

min ros og ære korset er,

fordømt blev synden i mig dér!


Vi svage er nok i os selv,

men Han, som alting har gjort vel

med blodet, som fra korset flød,

tog på sig syndefaldets nød!


Men også i opstandelsen

som medopstandne ser vi hen

til Ham, om hvem vi herligt véd,

os deler Han sin Trone med!


11.9.23 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)