Mit rum

Mit udsigtsvindu´ gi´r mig øjeblikke
Til eftertanke og meditation,
Jeg bli´r ej træt heroppefra at kigge
På Hovedstaden med sin million.

I hospitalets ”lænker” langt fra staden
Ej når mig myld´rets larmende trafik,
Hvor al dets travle gøren og dets laden
Er del af byens stressede rytmik.

Jeg i et høj´re luftlag mig befinder
Som næsten mellem himmelen og jord,
Bag skyerne utrætt´ligt solen skinner
Fra universets hvælvning såre stor.

Det rum, hvor jeg af Helligånden drives,
Usynligt er, men dog en virk´lighed,
Her uden lænker lykkeligt jeg trives
I Kristi frie nåde og Guds fred.

Rigshospitalet, den 4. august 2004.

-jn-