Hebr. 1:7-8:

”Mens Han om englene siger:  ”Sine engle har Han gjort til vinde og sine tjenere til ildslue, siger Han om SØNNEN:  Din Trone, o Gud!  Står i evighed fast, og retfærds stav  er din kongestav!”

Et vidunderligt ord at stå op på denne morgen, hvor jeg ingen fasthed finder hverken i mig selv eller udenfor mig selv.  Et fantastisk klippefast evangelium, som kun findes ét eneste sted, nemlig i den korsfæstede og herliggjorte Herre Jesus Kristus, forkyndt med korsets lærdomme.

På denne Trone sidder også Kristi efterfølgere:  ”Ja, Han har opvakt os med Ham og givet os plads med Ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus!”  (Ef. 2:6).  Denne stilling gør den kristne til en åndelig myndighedsperson overfor mørkets kræfter, der styres ovenfra af ”herskeren over luftens rige” (Ef. 2:2), dvs. djævelen og ”ondskabens åndemagter i himmelrummet”  (Ef. 6:12), men som går front mod os her på jorden.

”Kender du til åndelig krigsførelse?” spurgte mig en gang en gudfrygtig kvinde, som viste moderlig omsorg for mig som ung mand i USA.  Men det var jeg på det tidspunkt ikke så kendt med, men hun var som sendt til mig og ”fremstillede Guds vej grundigere” for mig.  Ap.G. 18:26.

På denne faste Trone får vi da lov til at indtage vor ”kampstilling” ved tro som frelste af uforskyldt nåde (Ef. 2:8), - og i Herrens nådige plan med os ”elendige” (Es. 49:13) er indkalkuleret vore sår og skrammer, ja endog vore nederlag i kampens hede.  Men kampen fortsætter ufortrødent.

At være på Tronen i det himmelske ved tro er ligeså godt og trygt som allerede at være dér, -  borte fra legemet og hjemme hos Herren (2. Kor. 5:8).  Sådan er det i Guds regnemåde, og sådan skal også vi regne.

Israels lovsang i 2. Mos. 15 gjaldt et udfriet folk, som allerede ”var nået frem” (v. 16-17), selvom de endnu ikke var det.  Men det var det i Guds regnemåde.    Og Hans regnemåde er altid bedre end vor. I stort og småt.

17.8.23 - jn