Forside Poesi Kristus som svaret i vor sjælenød
Kristus som svaret i vor sjælenød Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Søndag, 13. august 2023 07:44

Mel.:  Jeg vil stride, håbe, lide…  (Hjemlandstoner 380)


Trods al kvide vil jeg stride

for min Kristus-tro,

verden larmer og forarmer

mig med dens uro,

men mig fylder Åndens fred,

jeg om anden trøst ej véd,

her jeg hviler, - mig tilsmiler

Himlens salighed!


Frem jeg trænger, jeg ej længer

søger verdens trøst,

den forvrænger, og ej fænger

længslen i mit bryst,

Kristus ene er min fryd

med al takkesangens lyd,

ja, Han selv er og forbliver

Ham, jeg trives med!


Om Gud tier, hjertet bier

på Ham, som er skjult,

Han som Fader dog ej lader

sit råd være dulgt!

Mørkets skatte er for dem,

der tilhører Himlens hjem,

did jeg iler og ej hviler,

før jeg hist når frem!


27.7.23 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)