Forside Poesi Lille Gudrun!
Lille Gudrun! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 14. oktober 2009 14:33



Melodi:  Lysets engel går med glans….

Sol går op og sol går ned,
Den sit job ej glemmer,
Natten har sin egen fred,
Og dens søde drømme vi fornemmer.

Livet har i tusindfold
Nat og solopgange,
Ja, med sine dur og mol,
Både med alvors- og glædessange!

Se, det stunder snart mod vår,
Lærkesangen kommer,
Vi med Gudrun ta´r i år
Forskud på endnu en dejlig sommer!

Thi med vår- og sommersmil
Vil vi nu dig hylde
Som den fødselar-profil,
Der tres vintre pludselig skal fylde!

Du i Jyllands jord har rod
Som den lille plante,
Der var helt sig selv med mod
Til at bryde kækt med det tilvante!

Lille Gudrun, se dig om,
Ømt vi må dig favne,
Det i dag er ligesom
Hestene selv synes velopdragne!

Dig tilhører mark og eng,
Som dig frihed giver,
Gid hver hjertets harpestreng
Frydes må derved med barnlig iver!

Vi dig elsker her i øst,
Jeg dig så som lille!
Du var Grøntved-gårdens trøst,
Hvor man havde masser at bestille!

Under nattens lys gå ud,
Dig vi vil nu give
Årets stjerne fra din Gud
Ingen kan dens smil til dig beskrive!

Vi tillykke si´r i kor,
Herren dig velsigne!
Lad blot evangeliets ord
Være stjernens lys for dig og dine!

-jørn-

 

10.2.05

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)