Dette tror jeg er udtryk for Abrahams nærhed, han, som i åndelig forstand er alle troendes fader (Rom. 4:16).  På Jesu tid her på jorden lå man til bords, jfr. det græske ord ”anakeimai” (fx Joh. 13:23), som ordret betyder at ligge til bords.  I vor Bibel-ovs. er det blevet til ”at sidde til bords.”

Lazarus ”blev således båret af englene til Abrahams skød”, dvs. ligge til bords med ham til evig glæde og nu for evigt slut med hans jordiske tilværelse i ”rendestenen”, hvor han blot håbede på smuler fra den riges bord.  I Luk. 16 nævnes Lazarus´s navn, men ikke den rige mands. Til ham og andre gudløse lyder Jesu ord:  ”Jeg har aldrig kendt jer!”  (Mt. 7:23)

Jeg besøgte min gode ven og benådede forkynder, Th. Mundus, på hospitalet, nærmest på hans dødsleje, og jeg husker hans originale ord om afskeden med sit jordiske, lidelsesfulde liv:  ”David måtte vandre i dødsskyggens dal”  (Sl. 23:4), men om Lazarus står der, han blev båret af engle.  Det tror jeg også, at jeg bliver!”  De ord har jeg aldrig kunnet glemme, selvom det nu er 77 år siden. Må Gud rigt trøste hans kære sjæl i Himlen!

De fleste mener, at Jesu beretning i Luk. 16 ”kun” var en lignelse, andre tror, det var en virkelig, stedfunden hændelse. Til dem hører jeg.  ”Der var en rig mand”, sagde Jesus.  Var der en rig mand eller ej?  Eller blot en lignelse?  Uanset hvad, er det en uomstødelig kendsgerning, at døden ikke er det sidste.  Den er ikke udslettelse, som mange tror, men en smertelig opvågnen i dødsriget for den ugudelige, mens de, som tilhører Herren som Hans blodkøbte ejendom velsignes sammen med Lazarus.  Dit og mit evige opholdssted afgør vi selv i levende live her på jorden, ligesom den rige mand gjorde det.  O, betænk dog dette, kære ven!  -  15.7.23 - jn