Forside Artikler Abraham, fri og uafhængig af mennesker
Abraham, fri og uafhængig af mennesker Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Lørdag, 22. Juli 2023 19:16

”Efter at Lot havde skilt sig fra Abraham, sagde Herren:  ”Løft dit blik og se dig om!”  (1. Mos. 13:14)

”Da førte Han (Herren) ham ud i det fri og sagde:  ”Se op mod Himmelen og prøv om du kan tælle stjernerne! Således skal dit afkom blive!”  (1. Mos. 15:5)

Abraham måtte skilles fra Lot trods nære familiebånd, fordi han havde fået et særligt troskald i åndelig frihed.  ”Han førte ham ud i det fri!” Dvs.  udenfor sit telt og frigjort af mennesker og andre snærende bånd.

”Bliv mest mulig afhængig af Herren og mindst mulig afhængig af mennesker”, var en forkynders råd til min yngre ven, Erik Svindland.

Her nævner jeg noget personligt fra min tid som eksportkonsulent i Tyskland. Min danske chef var på mobilen og bad mig komme hjem til en snak om min fremtid.  Jeg regnede hurtigt ud, at jeg skulle fyres!   Jeg befandt mig i Schwerin, og det var ellers gået godt for mig dernede, men firmaet skulle omstruktureres, og så var der ikke plads til mig mere.

Den vinteraften lyste op et skønt stjernetæppe, og 1. Mos. 13:14 og 15:5 blev herligt nærværende som var de en hilsen fra Himlen og jeg fyldtes derfor med glæde og taksigelse.  Det var i 1996. Jeg delte denne glæde med min chef, da jeg atter var i DK, og han fik et digt, jeg netop havde skrevet om min ”stjerneoplevelse”.  Det takkede han høfligt for.

Det er godt nok mange år siden, men hver gang jeg ser et sådant stjernetæppe, tænker jeg på Abraham og på Schwerin i Vorpommern, hvor i øvrigt kong Christian d. 10.´s troende dronning Alexandrine kom fra.

Abraham var på en særlig trosvandring, men det er også alle Kristus-troende, thi at leve i tro er ikke kun de fås særlige privilegium.

17.7.23 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)