Forside Poesi Hvor livsrejsen lykkeligt ender!
Hvor livsrejsen lykkeligt ender! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Lørdag, 22. Juli 2023 19:05

Mel.:  Lysets engel går med glans…  (DDS  747)


Herren styrer stort og småt,

ej på slump det hænder,

denne sandhed gør mig godt,

sådan min livsrejse lyk´ligt ender!


Mange farefulde skær

livets båd passerer,

men hvor farligt det end er,

Herren rejseruten kontrollerer!


Kort er endnu Satans tid,

mer´ intens han vredes,

thi han må trods al sin flid

hastigt til sit endeligt beredes!


Ham i tro vi står imod

vi ej vil med lempe

sejre ved Gudslammets blod

vi en sidste strid vil endnu kæmpe!


Stort bli´r de genløstes kor

hist i herligheden,

bort fra denne syndens jord

til det tabte, men genfundne Eden!


Kendt må gøres Jesus Krist

for hver fredløs synder,

medens hver evangelist

Frelserens fuldbragte værk forkynder!


21.7.23 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)