Din røst jeg savner over mark og enge,
Du frem for nogen har for sangen sans,
Du stemme kan mit frosne hjertets strenge,
Nu hvor det vår på ny er her til lands.

Hvad er det, lærkeven, som dig vil hindre,
Du i terrænet har jo råderum,
Tænk ikke mere på de kolde vintre,
Syng højt dit forårsevangelium.

Syng ud dit budskab til de forårstrætte,
Så også de får lyst at synge med,
Da bli´r de tunge dage atter lette
Befriet fra al selvoptagethed.

Ja, syng, o syng, perfekt bli´r ej koncerten,
Hvis vi undvære skal din høje dur,
Ak, glædesløs er ofte denne verden,
Som kunne trænge til en lærkekur!

19.3.05

-jn-