Vi vågner på ny op til reportager om den højspændte situation i Israel, som nok nu er på mange kristnes læber.  Der rapporteres, at pga. både indre splid og nyt pres fra Israels fjender må Israel siges at være svækket.

Jeg skriver med smerte herom, da landet iflg. Guds ord (Zak. 13:8) vil blive yderligere dybt, dybt ydmyget, inden ”Herren (Messias) drager ud og strider mod disse folk (dvs. Israels fjender)”  - Zak. 14:3 – men først vil der vil ske en radikal omvendelse til den korsfæstede, forkastede Jesus Messias, (9:10).

 Også jøderne må m.a.o. vejen om Golgata på lige fod med os hedninger, med hvem vi, både jøder og hedninger, forenes ved korsets blod og ikke ved nogen velmente, omsonste ”fredsforhandlinger”.  Ef. 2:13-16.

Men også den kristne kirke er svækket for at sige det mildt, hvis frafald er brudt ud i lys lue, så også vi kristne må holde dommedag over os selv ind for Guds ansigt (1. Pet. 4:17).  ”Den kommer over os først!” siger jo ordet.

Og USA er også svækket.  Donald Trumps tragedie er ikke kun retssagen mod ham til skadefryd for hans fjender, men udeblivelsen af hans personlige omvendelse, som han hele tiden har haft indenfor rækkevidde. Det er beskæmmende, at mange kristne har ”fedtet” for ham og rost ham i stedet for forkynde ham omvendelse og Guds vrede over hans synd.

Ja, og EU og Nato er svækket og puster sig p.t. op mod Rusland, mens, iflg. Åb. 16:12, vejen en dag ”banes for kongerne fra solens opgang” (altså fra østen) – måske for Kina, Rusland og deres allierede?

Da i en TV-udsendelse en morgen et par teologer og ikke-teologer drøftede situationen i Mellemøsten, spurgte en journalist:  ”Nærmer vi os da dommedag?”  det interesserede dog slet ikke teologerne.  Men vort kristne vort opdrag er stadig at forkynde Kristus som eneste svar trods rådende apati, hvor ubelejligt det end er.  2. Tim. 4:2 – 8.4.23 - jn