”Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til.”  Kol. 3:2

Jeg ej det véd, for hvilken gang
Du, lærkelil, mig fryder,
Men altid munter er din sang,
Som mulmets tavshed bryder.

Mon ikke det er din mission,
Livsglade ven blandt venner?
For dig må vige hver dæmon,
Som mørkets fyrste sender.

Jeg kun kan se din lille krop,
Som vinger let kan bære,
Når jeg mit ansigt løfter op
Fra lavt skydækkes sfære.

Thi li´som du må højt, højt op,
Hvor du dig kan udfolde,
Vi kun på troens alpetop
Kan tårens dal udholde.

26.4.05

jn