Forside Poesi Sådan trives vor tro bedst!
Sådan trives vor tro bedst! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 24. april 2023 19:27

Melodi:  Vågn op og slå på dine strenge…  (DDS 745)


Lad verden ej din sjæl frustrere

med ting, du ej kan overse,

men lad i større iver mere

dig som et kongebarn bete  *),

som i Guds Søn nu fundet har

fra dag til dag dit hverdagssvar!


Og vil alt muligt dig besnære,

men hvori du ej finder fred,

lad da det hele hel´re være,

til Ånden gi´r dig klar besked

ved bøn og bibellæsnings ro,

thi sådan trives bedst din tro!


Din tro skal nemlig ej blot være

en trosbekendelse i lyd,

thi Frelseren du bedst kan ære

ved Ham at leve ud i fryd,

den verden dig misunde vil,

men mere det ej fører til!


Så tag da med dig Herrens glæde

til men´sker rundt omkring i dag

og vær ej passivt blot til stede

i tryghed under kirkens tag,

thi da udtørrer let din tro

og evangeliets uro!

2.4..23 – jn

*) bete sig = skikke el. opføre sig

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)