Mel.:  Det dufter lysegrønt af græs… (DDS 725)

I Kristi nåde ser jeg ind,

i hvad jeg selv ej ejer,

her mærkes Åndens milde vind,

som bort fra selvet peger,

det bor i mig, men skal dog ej

til syndens åg mig binde,

thi Han skal i mig vinde!

Den hem´lighed er først som sidst ,

hvad Ånden åbenbarer

i den opstandne Jesus Krist,

dér jeg ufri erfarer

en frihed stor, som er just hvor

Hans glædesbud modtages

og men´skers trøst forsages!

På blodet, som mig tvætter ren,

jeg al min frelse bygger,

for verden dog en anstødssten,

thi den sig helst besmykker

med gudfjendsk sind og hovmods kind,

i vellyst vil forsøde

sit jordeliv til døde!

Min fryd er nu min Bibels ord,

som jeg engang nedgjorde,

da den ej fandtes på mit bord,

dens Gud jeg ville jorde,

men suverænt og ufortjent

den gode Hyrde fandt mig

og til sig evigt bandt mig!