Forside Artikler På ”Munkebo” – et besøg blandt venner
På ”Munkebo” – et besøg blandt venner Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 17:22

Jeg lod mig lokke til hverdagsgudstjeneste med kaffebord på plejehjemmet ”Munkebo” i Skt. Morten Kirkes sogn blandt ægtværdige ældre, som jeg i ungdommen nok havde vist for lidt bevågenhed.  .


Hvor var de dog søde!  En ungdommelig beboer på 92, hyggede med en medhjælper om os med den lækreste hjemmebagte kringle.  Hun brugte rollator, uden at det gik ud over betjeningen. En af sognets præster holdt gudstjeneste, men der var også frihed som gæst til at sige et opmuntrende ord til flokken.  Det havde jeg fundet i Bibelen:  ”Til alderdommen er jeg den samme.”  (Es. 46:4), som handler om, hvor lykkelig alderdommen kan være.


”Er du præst?” blev jeg spurgt, men nej, ikke i folkekirkelig forstand,  dog har det i mit forretningsliv været mit privilegium at forkynde evangeliet overalt i ind- og udland,  både for unge og ældre, store og små, fattige og rige, og dér på ”Munkebo” var der ingen mislyd mellem mig som enfoldig ”lægmand” og den gejstligt kjoleklædte.


En farveløs trummerumtilværelse kan et plejehjemsbesøg måske råde bod på.  For mig 85-årige olding blev det i det mindste til en ny, glad udfordring.


Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, Næstved

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)