Ved et kirkeligt Skt. Mortens arrangement sad ved bordet  bl.a. et sympatisk lægeægtepar. Han var nu en ældre, meget svagt seende pensioneret  anæstesi-læge, men virkede også med omsorg for de døende, fortalte han - men lod dog en præst tage sig af det åndelige.

Jeg fik hjerte for ham.  Jeg havde forrige søndag truffet ham i kirken, hvor han satte sig ved siden af mig og fangede min interesse med en bærbar PC, som kunne forstørre skriften op på de salmer, vi sang.

Nu sad vi overfor hinanden. Jeg viste interesse for hans lægegerning blandt døende, hvilket gav mig en fin anledning til at fortælle om min morfars absolut sidste ord på sit dødsleje på Frederiksberg Hospital:  ”Der er lys bagved, der er lys i midten, og det er lys forude!”  Med de ord forlod han tiden på den videre, lykkelige rejse ind i evigheden.

Hvilken fin anledning til en lødig samtale under en dejlig middag.  Andre ved bordet lyttede med, bl.a. en ældre dame fra Færøerne.

Mine tanker går tilbage til mange middage, jeg har deltaget i ofte i forretningsmæssig sammenhæng som naturligt springbræt for evangeliet.  Men dog ikke altid.  Min inspiration er bl.a. Billy Graham, som i en af sine bøger fortæller om møder, han har deltaget i med bl.a. alverdens statsledere, men næsten altid fik flettet ind et evangelisk vidnesbyrd.

Det har nok inspireret andre kristne til noget lignende.  Folk kan ikke lide at blive prædiket til, men et personligt, selvoplevet vidnesbyrd vil ikke opfattes som ”prædiken”.  Det véd jeg, for det har mange af mine samtalepartnere selv fortalt mig.

I en sådan vidne-tjeneste vil man ofte komme til at gentage sig selv, ”men skam dig ikke ved det”, husker jeg Billy Graham engang sagde og fortalte, at man har regnet ud, at Jesus gentog sig selv flere hundrede gange her på jorden.  ”Take glory in it!”  sagde han.  (Sæt en ære i det!)  -  14.11.22 - jn