Af utal snefnug findes ej
To, der er ganske lig!
I den mangfoldighed får jeg
At se en lille flig
Af storhed i, hvad der er mindst,
Læs vid´re blot og føl dig rig!

Thi trods en stor forskellighed
De bli´r til samme sne,
Der dækker jorden med sin fred
Som julens gode fé,
Der hvid uskyld formidle kan
Trods synd og sorg og vé!

Og skumringen ej dyster bli´r,
Thi på den frosne jord,
Det hvide tæppe lyst mig gi´r
Til at afsætte spor
Med barnebarnet ved min hånd,
Som aldrig fattes ord!

”Ih, morfar, véd du hvad, jeg kan,
Når jeg mig bøjer ned,
Med fingrene se selv hvordan
Jeg her på dette sted
Kan lave mange dyrespor,
Vil du ej lege med?”

De hvide fnug bli´r bindeled
Til barneverdenen,
Hvor sne er ikke bare sne,
Men just velsignelsen,
Som har den højtid, som ej er
Så uskyldsren som sne´n!

2. juledag 2005

-jn-