Forside Artikler På tur med hjertebogen
På tur med hjertebogen Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 17:01

Jeg havde engang en norsk ”hitch hiker” (blaffer) med op at køre på landevejen i Norge.  Han så min Bibel og sagde venligt:  ”Nå, så du har Bibelen med på tur!”  Jeg fandt hans bemærkning munter og animerende.


Jeg har stadig Bibelen med på tur, men derudover også den lille ”hjertebog” som springbræt til en evangelisk samtale.  Som fortids fodboldspiller føles det underligt ikke mere at være så sprælsk.


Hjertebogn foræres som et follow-up minde på vor samtale, til fx læger, sygeplejersker, assistenter, fysioterapeuter, taxachauffører, præster, plejehjemsbeboere m.fl.  Jeg sagde lidt til de gamle på et stort plejehjem i byen og tilbød dem den indbydende lille hjertebog.


En præst, som skulle holde gudstjeneste på plejehjemmet, sagde til mig under kaffen:  ”Jeg tror ikke, de fik rigtigt fat i det, så jeg vil også sige lidt om hjertebogen!”  Så han fortalte, hvor glad han selv var for den og altid havde den med i sin bil til hurtigt opslag på gode bibelord. 


Både sekretærer og en sød, norsk sygeplejerske, som foretog høreprøve på mig i går i Køge, fik selvsagt hjertebogen plus de medpatienter i venteværelset,  jeg kom i god kontakt med.  Hjertebogen syntes at smile til os alle sammen, og jeg uddybede side 5, hvorpå står Joh. 3:16. 


Da jeg engang spurgte en klasse på Vor Frue Skole i Næstved (katolsk), hvorfor vi mon i Danmark kalder Joh. 3:16 ”den lille Bibel”, svarede en dreng:  ”Jo, det er fordi den har det hele!”   Ham har jeg ofte citeret.


Lidt er meget, når Gud er med i det. Trods legemlige skavanker føler jeg mig båret oppe af den lille hjertebog med Guds ord, for bærer vi det frem, bærer det os.  I sandhed, ”Han bærer alt med sit mægtige ord!”  (Hebr. 1:3).  Ja, ”salige I, som sår ved alle vande!”  (Es. 31:20)  -  18.11.22 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)