Det lykkelige var nemlig de  nye velsignelser efter en blodprop d. 7.11.2017 på Billy Grahams 99 års fødselsdag.  For når kristne taler om velsignelser mener vi altid Kristus selv som velsignelsernes velsignelse og Hans velsignede evangelium som eneste kraft til frelse også for vor tid.

På Slagelse Sygehus gav de mit hjerte et par ”stød”, og snart kunne overlægen sige med et glimt i øjet:  ”Dit hjerte er stabiliseret, så gå du nu rundt og fortæl, hvor godt du har det!”  Det blev ekstra godt, da de et par dage efter indopererede en avanceret pacemaker på Roskilde Sygehus.

Men grundet også andre ting har jeg dagligt og ”kropsnært” følt Pauli ord om, at ”vort ydre menneske (vor krop) går til grunde”, mens ”vort indre menneske (vor evige sjæl) fornyes dag for dag” (2. Kor. 4:16).  Ikke som en dybsindig skrivebordsbetragtning, men som en selvoplevet, fornyende sandhed. Ja,  ”det nye fornys” (Kol. 3:10). Hvilken herlig sandhed!

Aldrig har det været så velsignet at vidne om frelsesglæden i Kristus som netop nu, og så er jeg komplet ligeglad, hvem jeg vidner for:  Kirkefolk, ikke-kirkefolk, danskere og nydanskere, familie og ikke-familie, unge og gamle, osv.  Sygeplejerskerne spø´r:  ”Hvordan går det?”  Jeg svarer:  ”Super, men kroppen har det ikke altid så super!” Så er en samtale måske i gang.

Jeg bryder gerne op fra denne tåredal for at være sammen med Kristus (Fil. 1:23), men ligesom Paulus  vil jeg gerne blive her bare lidt endnu, hvis det betyder frugt for evangeliet.  Ellers ikke. Det var min bøn  i Roskilde en årle morgen  d. 18/11.2017 (for 5 år siden), hvortil jeg knyttede ordet fra Ap.G. 20:24.

Åh ja,  aldrig har Bibelen været så ”levende” som nu.  Kun få kristne kan jeg dele Guds ord med som en selvoplevet erfaring, men det gør ikke Bibelen mindre levende!  Som en dreng sagde til mig, da vi talte om Åb. 1:18:  ”Han lever, og ingen er så levende som Han!”  26.11.22 - jn