”Din tørre pind!” sagde engang en ven til mig, vel nok muntert, men ej med urette.  Jeg kunne stå på mål for super solid teologi, men ”markedsførte” den uden  smittende begejstring.  ”Hvor er nu jeres begejstring?” spurgte Paulus de lovbundne galatere (Gal. 4:15).

Jeg måtte indse, at god teologi er død uden spontan, udadvendt glæde i Kristus, og jeg måtte derfor gøre nye erfaringer.  ”I dag er du ikke så sprudlende”, sagde en af fysioterapeuterne til mig under en samtale, da jeg var til optræning.  Jeg var  ”saglig”, men i praksis  tør og ”kedelig”. 

Bibelen kan gøre dig til ”en tør pind”, hvis du læser den ligesom de skriftkloge.  Deres studier førte ikke til det nye, levende liv  i Kristus.  (Joh. 5:39.), men til en ganske vist ”bibeltro”, men livløs gudsdyrkelse.

En schweizisk kirurg, Hans Kilian, beskriver en oversygeplejerske, der var ham en stor støtte.  Hun havde stor retfærdighedssans.  ”Var hun mon en troende?” skrev han , men: ”Nej, jeg tror det ikke, for hun manglede det indre forklarelsens lys, som kendetegner sande troende.”

Der kom så til ham en ung, glad sygeplejerske, en solstråle og et livstykke som skærende kontrast til den ”retfærdige” oversygeplejerske, som nok indså modsætningen og desværre snart gjorde ende på sit triste, glædesløse liv.

Min tid som sælger var lærerig.  Vi skulle godt nok kunne tale ”sagligt” om vort produkt, men med begejstring.  ”Tal aldrig om et emne, som du ikke kan tale om med begejstring”, læste jeg i en gammel lærebog for sælgere.

Men misforstå mig ikke.  Jeg slår ikke til lyd for en smart ”know how” kristendom med en kunstig, sangvinsk begejstring, men et Kristus-liv over en åben Bibel, hvortil nok hører flittige studier, opdragelse og ydmygelser, men sideløbende hermed også Åndens spontane glæde.

Og da bliver Bibelen ”til fryd og til hjertens glæde!”  (Jer. 15:16) – 1.12.22 - jn