Forside Poesi Glædes festen
Glædes festen Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 16:41

Melodi:  Mit hjerte altid vanker…  (DDS 125)


Jeg i Guds nærhed træder

på grund af Jesu blod,

som evangeliet væder

i nådens overflod!

Jeg føler dér mig hjemme

i min samvittighed,

thi sådan kan jeg glemme

min synds mangfoldighed!


Ak, mange er de synder,

som trodsigt jeg begik,

min fortid jeg ej ynder,

mørk er dens retorik,

men som genfødt jeg lader

Ham i mig finde rum,

thi nu mig herligt bader

Hans evangelium!


En rigdom er den nåde,

som jeg i Kristus fandt,

det er og bli´r en gåde,

at Han mig til sig vandt,

Han sådan vil dig finde,

hvis også du det vil

og lader dig besinde

på Ham at komme til!


Al verdens juleglæder

ej tilfredsstille kan,

slet intet os bereder

den sande fryd som Han,

der vil med alle feste,

der Ham i tro modta´r,

Han under dig det bedste

med Kristus selv som svar!


16.12.22 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)