… at det igen blev jul.  Der var godt nok udgået en befaling om, at St. Bededag skulle afskaffes, men dog ikke julen med tilbehør inkl.  den hyggelige og uundværlige julenisse med børn på skødet.

Og hver gik til sin kirke juleaften, mens ænderne lå på standby for senere at finde vej fra den duftende ovn til det festligt dækkede julebord, hvor ingen plads stod tom.  Derfor var der nul plads til Ham, hvis fødselsdag kirken påstår, den fejrer.

Efter ris-a-la´manden med den fornøjelige jagt på  mandlen fulgte  gave-showet, medens stuegulvet forvandledes til en syndflod af molesteret  julepapir og farverige pakkebånd.  En pyntet rødgran uden levende lys er altid er et ”must” . 

Kulisserne til englenes ord hin nat om den store glæde var således perfekte, og et barn læste måske juleevangeliet.  Det med Jesus-barnet i krybben, de vise mænd fra Østerland og nattens hyrder passede godt og sødt ind i konceptet som del af alt slikkeriet, men genbruges til næste år.

Jeg hørte engang en lille pige spørge:  ”Jamen, hvor er Gud?”  Det blev der smilet overbærende af.    Børn skal få lov at sige meget sludder i anledning af julen! 

Sådan gik den jul, mens julens hovedperson står udenfor og banker på, men overdøves af den morsomme julenisses ”ho ho” og al larmen.  Fortsætter det mon sådan?  Ja, det bliver aldrig anderledes. 

Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, Næstved