Avisen ”Sjællandske”s morsomme klummeskriver, Ejv. Bjørnkjær, fortæller idag om drengestreger, han tog del i nytårsaften med overkåde kammerater.  Disse grovheder har siden plaget hans samvittighed, men dog ikke anderledes, end at de er stof til endnu en sjov klumme.

Mange af os husker nok, hvad også vi kunne opfinde af drengestreger nytårsaften tilsyneladende uden dårlig samvittighed over det onde, vi gjorde.  Men dengang kendte jeg hverken til syndserkendelse eller til syndernes forladelse, fordi Kristus endnu ikke var kommet ind i mit liv.

En ældre troende mand sagde engang:  ”Anger og omvendelse har fulgt mig som 2 jagthunde livet igennem”, - med andre ord også som et genfødt, troende menneske.

Den ærlige kristen kender smerteligt til dette.  Nævnte forkynderven har jeg før citeret for at have sagt:  ”Jeg skjuler mit ansigt i mine hænder i skyld og skam, men jeg vil vidne om Ham!”  Ingen på det skandinaviske sprog kunne tale om korset og forsoningen og Kristi blod som han.

En ydmyg syndserkendelse mærkes sjældent hos moderne kristne.  En ven i Jylland fortalte mig om en ”overåndelig” troende, der i den forsamling, han kommer i,  påstår, han lever syndfrit  Jeg rådede min ven til at holde sig fra en sådan mand, der vidner usandt stik imod Guds ord.

Thi dette siger Guds ord: ””Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os”  og:  ”Hvis vi siger, at vi (dvs. som troende mennesker) ikke har syndet, så gør vi Ham til en løgner, og Hans ord er ikke i os.”  (1. Joh. 1:8, 10).  - 

Jeg foretrak selskabet med den ydmyge Kristus-troende Th. Mundus fremfor omgang med den anden med indbildt syndfrihed.  Jo ældre jeg bliver, jo mere sætter jeg pris på at være i Herrens nærhed pga. Jesu blod alene. Kender du nogen anden grund?  Jeg gør det ikke.  31.12.22 - jn