Mel.: Nu beder vi den Helligånd… (DDS 289)

Naturen har sin vinterblund,

som vi udholde må endnu en stund,

men på vår vi bier,

mens solsorten tier,

snart den os beriger

som en majbefrier

med sit forårsfløjt!

Vi skutter os i mørkets tid,

men stundom blænder sneen kridte hvid,

lokkende den kalder,

mens herned den falder

som små glaskrystaller,

der itu ej knalder,

smelter dog snart bort!

På Himlen smiler månens skin,

som gennem stuens vindu´ når herind,

solens glans den låner,

vi for denne dåner

li´som alle måner,

der på Himlen skråner,

dem vi ligne vil!

Af al vor sløvheds vinterblund

Gud vil os vække, så vi med vor mund,

- gamle, børn og unge -,

kan med lovsang sjunge

med en iltet lunge,

som gør let det tunge

udi Åndens kraft!

Midt i al ånd´lig fattigdom,

det stadig muligt er at vende om

med alvorens iver

til al frelsens Giver,

Biblen Ham beskriver

og os til Ham driver

som vor Herre Krist!

2.1.23  - jn