”Du har altså fundet, at kristendommen er bedst?” blev Billy Graham engang spurgt.  ”Nej, ikke kristendommen, men Kristus”, svarede han.

Alle kristne har meget godt at sige om kristendom, men ak, kun lidt om Kristus og Guds ord om Ham.  Sætter jeg tingene på spidsen?  Det tror jeg ikke. 

Som ung i USA blev jeg formanet:  ”Speak well of Christ!”, men jeg vidste ikke, hvad der indebar.  Jeg manglede endnu at gøre egne, smertelige erfaringer som kristen.

Men problemet blev dog løst, thi fra starten af mit trosliv som 14-årig var jeg nærmest ”organisk” bundet til den Bibel, hvis ord havde ført mig til den frelsende tro på Jesus Kristus.  Rom. 10:17, 2. Tim. 3:15.  Ja, den Bibel, jeg engang ringeagtede.

Dertil brugte Gud sine redskaber (brødre), som ikke lever mere, men jeg takker Gud for dem, ja, måske i dag allermest.  De fortjener at blive husket.  Hebr. 13:7.

For mange kristne er disse ord tågetale.  Men jeg frakender dem ikke kristennavnet.  De siger jo ”kære Jesus…” , når de vil  tilgives og renses for deres synder.  Dér slutter det dog gerne uden ordets og Åndens hjælp i en akut situation og uden at kunne sige::  ”Mig blev dit ord til fryd og hjertens glæde!  (Jer. 15:16

Det ærlige troende menneske vil kende til elendigheden i sig selv pga. den iboende, forblivende synd (syndenatur)  – Rom. 7:17,20 – men også – tak og lov! - til frihedens forløsning i Kristus, og hvad vi ejer i Ham.  Begge dele går hånd i hånd.

Sammen med Luther er mit evangeliske charter især på netop Romerbrevets præmisser.  Vi gør os ikke færdige med Rom. 7 ved at hoppe over i Rom. 8.  Vi kender til at være elendige i os selv, men samtidig lykkeligt frigjorte i Kristus.

Men dette er tågetale for mange kristne og var det engang også for mig, indtil jeg ved Guds nåde forstod og ”så”, at det at tale godt om Kristus (”Speak well of Christ!”)  er langt mere end blot kunne sige:  ”Kære Jesus…”.  Det lærte fx både Rom. og Efes.br. mig, ja Guds ord i det hele taget over en herlig, åben Bibel!  14.1.23 - jn