Forside Poesi Inspiration i naturen
Inspiration i naturen Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 14. oktober 2009 13:10



Det stunder nu mod lyse tider,
og vinteren er stadig grøn,
hvor intet frostvejr på os bider,
se, solen titter frem så skøn!

Det danske vejr er mit det bedste,
det er som skabt til at gå tur
og nyde markens kåde heste,
- her finder jeg min sundhedskur!

En jæger skyder i det fjerne,
jeg nærmest afskyr denne leg,
som styrer denne dræberhjerne
og livets Skaber agter ej!

Skovbækken optimistisk rinder,
den sjældent fryse vil til is,
når solen på dens vandløb skinner,
afspejler sig et paradis!

De nøgne grene mig tilsiger,
at dvalen ikke varer ved,
thi vinterdepressionen viger
for vårgenføds´lens liflighed!

O digterånd, lad dig ej kue,
tilbed og tak din Skaber stor,
som gav dig øjne, som kan skue,
hvad du nedskrive skal med ord!

Naturen er dog ej min frelse,
Den findes kun i Jesus Krist,
i hvem jeg ejer evig helse,
ak, uden Ham er livet trist!

30.12.07

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)