Forside Artikler Lidt er meget, når Gud er med i det…
Lidt er meget, når Gud er med i det… Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 15:45

… var titlen på en booklet, jeg læste for mange år siden.  Den handlede om et par enfoldige, troende søstre, som så Guds styrelse i de mindste ting i hverdagen. 

Alt dette er aktuelt her på mine ældre dage uden de store ”exploits.”  Jeg sagde i går til min kone:  ”I dag tager jeg bilen alene og kører et byærinde.”  Denne gang protesterede hun ikke, hvad hun ellers gør af sikkerhedsmæssige grunde.  Så hun tog ikke med, men det tror jeg Herren gjorde i sin store, sstore nåde og trofasthed.

Ærindet gjaldt noget så prosaisk som ny stok, da den gamle netop brasede ”metaltræt” sammen, uden jeg brasede med.  Butikken Harald Nyborg opfyldte mit ønske med en justerbar model til kun kr. 109,-.   Hvilken velsignelse!

Dette med at ting er velsignet minder mig om, da jeg på eksporten solgte en folde-sammen-stol i formspændt bøg.  Jeg fremviste den hjemme i stuen for en ven og sagde:  ”Her er min velsignede stol!”  Han sagde:  ”Ja, den er velsignet, fordi du er velsignet!”  Velsignet af Ham, som er Gud både i Himlen og nede på jorden!  (Josva 2:11)

Dette tænker jeg på, når jeg tager fat i min nye, velsignede stok. -   I Kol. 1:20 står,  at Gud har forligt alle ting med sig, idet Han sluttede fred ved blodet på Hans kors.  Dette kalder vi med eet ord:  Forsoningen!

Med andre ord:  Er jeg under forsoningens nåde (under blodet), er også de ting, jeg håndterer i den jordiske hverdag under samme nåde.  Min stok, min handelsvare (i fordums tid), bilrattet, jeg sætter mig bag, computeren, osv.  Du kan sige det samme med dine ting, så sandt du er under samme korsets nåde, for da bli´r det mindste til meget, jo mindre vi er i os selv.  15.1.23 jn 

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)